Tilblivelsen - Del 1

Da en ny dag bryder frem i Arcadia, er to trolde fanget i en episk kamp med store konsekvenser for menneskenes verden – og specielt én bestemt menneskedreng.

Tilblivelsen - Del 2

En chokeret Jim, der stadig ikke er kommet sig over at opdage amulettens kraft, møder sine nye mentorer og finder ud af, at han er blevet pålagt et helligt ansvar.

Hvorfor, er du Troldejæger

Jim og Toby besøger Hjertestens Troldemarked, hvor Jim begynder sin træning, og tilstedeværelsen af den første menneskelige troldejæger vækker bitre følelser.

Jim den Fumlefingrede

Mens Jim får et lynkursus i troldehistorie, venter store problemer – og en plageånd – ham i den menneskelige verden. Hans første mission kunne ikke komme mere belejligt.

Waka Chaka

Jim prøver at komme tættere på Claire under en skoleudflugt til museet og finder ud af, at museumsinspektøren, fru Nomura, har en foruroligende hemmelighed.

Med døden til følge

Jim gør sig klar til en risikabel revanchekamp mod Draal, der angiveligt er amulettens rette arvtager. Men deres fjendskab afløses af et overraskende partnerskab.

Skifting

Bevæbnet med et ældgammelt troldejagtredskab begiver Jim og Toby sig ud for at afsløre de skiftinger, der bor iblandt dem. Claire giver Jim et fristende tilbud.

Barneleg

Mens Draal finder sig til rette i sin nye hybel, melder Jim sig frivilligt som babysitter, så han kan finde ud af, om Claires lillebror, Enrique, er en skifting.

Bittersøde seksten

Jims 16-års fødselsdag er fuld af overraskelser, blandt andet ankommer en skræmmende ny art af trolde, som er immune over for sollysets virkning.

Unge Atlas

Draal giver Jim et totem, lavet af trolde, der skal hjælpe ham med at dæmpe sin nervøsitet for Claire. Men Jims nyfundne overmod fører til en overraskende erkendelse.

Opskrift på ulykke

Mens Claire bliver stadig mere mistænksom, inviterer Jims mor Strickler til en middag, hvor spændingen er så tyk, at man kan skære i den med en kniv.

Overhængende fare

Killahead-broen er færdig, men døren til Mørkeland vil stadig ikke åbne sig. Jim er tvunget til at fortælle Claire sandheden, da hun bliver et mål.

Knæk og bræk

To skæbnesvangre slag udspiller sig, da Bular og Strickler beordrer Jim til at låse portalen op og befri Gunmar og hans Gumm-Gumm-hær fra Mørkeland.

Troldejægerens tilbagevenden

Claire får sit første kig på Hjertestens Troldemarked, og Jim modtager en spøgelsesagtig indkaldelse. Et andet sted vækker Strickler en ældgammel morder.

Mudderkast

Jim prøver at finde en måde at dræbe Gunmar, så Claire kan tage sin bror med hjem. En magtsyg Strickler vender tilbage til Arcadia med Angor Rot.

Ekstra gebyr

Heltene sætter ud på en farlig færd for at finde den første triumbriske sten. Angor Rot laver en trolddom, som binder Stricklers og Barbaras skæbner sammen.

Uden at Blinke

En næsten ukendelig Blinky oplever både gode og knap så gode ting ved at være et menneske. Angor Rot dømmer Jim til en skæbne, der er værre end døden.

Den Knuste Konge

Heltenes søgen efter den anden triumbriske sten fører dem langt ind i et ukendt sumpområde. Claire beder Jim om at være hendes dansepartner.

Halvhjerner

Toby og Claire påtager sig en troldejægeropgave, så Jim kan vinde en udfordring. På den måde lærer de at beherske nye våben.

Mister besindelsen

En horde af alfer invaderer Arcadia High School, og sender de studerende i frit fald. Angor Rot kommer til Jim med et overraskende forslag.

Festmonster

En skifting, der udgiver sig for at være Clairs lillebror, holder en fest for troldene i Arcadia. Jim og Toby prøver at finde en måde at tage Stricklers ring.

På høje tide

Hvert sekund tæller, da Jim benytter en kairosekt, der kan stoppe tiden, til at snuppe Stricklers ring, redde sin mor og finde den anden triumbriske sten.

Venner i nød

En troldedronning kommer langvejs fra for at tage AAARRRGGHH!!! med tilbage til hans hjemland og afslører hans frygtelige hemmelighed. Strickler beder Jim om beskyttelse.

Konflikthåndtering

En modvillig Jim slår sig sammen med Strickler om at holde Barbara i live. Gnom Chompsky vender tilbage fra Mørkeland med vigtige nyheder om Enrique.

En mindeværdig aften

Barbaras skæbne er uvis, og Jim kæmper for at ophæve den trolddom, der binder hende til Strickler. Angor Rot angriber Toby og Claire.

Rot for usødet

Heltene gør sig parate til Angor Rots uundgåelige invasion og forbereder sig på deres livs kamp. Jim finder den sidste triumbriske sten.

Jim Lake Junior

På overfladen ligner Jim en helt normal skoleelev på 15 år. Han går i skole og har ingen problemer, han passer på sin mor og sætter helt uselvisk andres behov før sine egne. Men der er en del af ham, der længes efter et liv fuld af eventyr uden for den stille forstad. Da skæbnen kalder, og Jim udvælges af en trylleamulet til at blive det første menneske, som bliver beskytter af en hemmelig troldeverden under hans hjemby, kastes Jim ud i sit livs største eventyr. Om det så gælder vilde gnomer, frække nisser eller trolde af den værste slags, har Jim meget at lære, hvis han vil leve længe nok at gøre skolen færdig.
 

Toby Domzalski

Der er ingen, Jim hellere vil have ved sin side, end hans selvsikre bedste ven, Toby. Han er urokkelig og loyal og fuld af grænseløs optimisme og kan lejlighedsvis fyre en joke af, når alt ser sort ud. Gennem alle op- og nedturene, som Jim oplever på sin rejse, er Toby Jims støtte. Han inspirerer Jim, når han er modløs, og får ham ned på jorden igen, hvis han bliver ophidset.
 

Claire Nuñez

Claire er klog af sin alder og fatter mistanke til Jims mærkelige opførsel. Hun får endelig svar på sine spørgsmål, da hun opdager, at hendes lillebror er blevet udskiftet med en trold! Hun introduceres dermed til en vidunderlig verden fuld af trolde og magi. Men hendes vigtigste mission er at redde sin bror uanset odds og forhindringer, og det hjælper, at Jim er villig til at gøre nærmest hvad som helst for hende. Hun bliver en vigtig del af troldejægerne, for hun er kvik og føler en stærk loyalitet overfor venner og familie. Claire er en selvstændig pige, der kan klare sig selv, og hun lærer at mestre et nyt våben, knusestokken!
 

Blinke

Blinke er cheftrolderådgiver for Jim og vennerne og både stor i sin tale og sin entusiasme. Han opfatter sig selv som en mesterhjerne og omhyggelig lærer, selvom resten af troldeverdenen synes, han er skør, fordi han har accepteret Jim som den første menneskelige troldejæger. Blinke ser et potentiale i Jim, selv når næsten ingen andre gør, og han vil gøre alt for at hjælpe ham.
 

AAARRRGGHH!!!

Når man først møder AAARRRGGHH!!!, ligner han et klodset bæst, men i virkeligheden er han bare en venlig kæmpe. Engang var AAARRRGGHH!!! en frygtet løjtnant i Gunmars hær, men siden har han forbedret sine afskyelige manerer og sluttet sig til de gode trolde. Som omvendt kriger har AAARRRGGHH!!! udviklet en pacifistisk, zenagtig holdning, og han undgår konflikter. Mon AAARRRGGHH!!! bliver ved med at være pacifist, når truslen vokser, og der står mere på spil?
 

Walter Strickler

Som Jims historielærer er hr. Strickler en god mentor, og han står altid parat med gode råd. Men Jim ved ikke, at Strickler er en skifting – en af Gunmars troldespioner, der kan tage menneskeform. Strickler er charmerende og manipulerende og har i bogstavelig forstand to ansigter. Strickler bliver venner med Jims mor og bliver dermed den trussel, der er tættest på Jim og hans familie.
 

Bular

Bular er impulsiv og eksplosiv og den sidste, der er tilbage af sin stamme. Han skjuler sig i menneskeverdenens skyggeside. Hans far, krigsherren Gunmar, (og resten af GummGummer-hæren) har siddet fængslet i Mørkeland i flere århundreder. Bular er helt ødelagt over at skulle tage mod ordrer fra Strickler, en lavtstående andenrangs skifting. Hans største ønske er at besejre troldejægerne og befri Gunmar og hans hær og dermed bevise sit værd over for sin far.
 

Draal

Draal er en meget stor og ond trold. Til at begynde med bryder han sig ikke om Jim, for han mener, at pligten som troldejæger burde være givet til ham i stedet for et sølle menneske. Draal er dog ikke kun et hævntørstigt bæst, men ønsker det bedste for sin slægt. Hans stolthed forhindrer ham dog i at anerkende Jims virkelige potentiale.
 

IkEnrique

IkEnrique er den egoistiske og grove skifting, som overtager baby Enriques plads. Selv som trold er han på størrelse med et lille barn. Han er altid ude efter at hytte sit eget skind og spiller begge sider ud mod hinanden for at udnytte det til egen fordel.